2010 28. juni

Referat af Bestyrelsesmøde                                                                                          Ref.nr. 047

 

Dato:            Mandag d. 28.06.2010, kl. 19.00

Sted:             Hos Gunnar Landtved, Lavvang

Deltagere:    Lokalrådet

Afbud:         Erling

Mødeleder:  Gunnar

Referent:      Peter

 

Dagsorden:

  1. Evaluering af ”Årets Ryslinge”
  2. Evaluering af Midtfyns Kulturfestival
  3. Håndtering af den økonomiske situation
  4. Møde i Ryslinge Hallerne, d. 18. august
  5. Eventuelt og næste møde

 

Ad. Dagsordens pkt. 1.  Evaluering af ”Årets Ryslinge”

Gunnar oplyste at udgiften til to nye plader i fortovet + annonce havde kostet 6000 kr. Baggrunden for to plader var at en af de tidligere var revet op (sandsynligvis af en sneplov).

Vi skal regne med en årlig udgift til plade på ca. 2500 kr.

Lokalrådet konkluderede at traditionen skal fastholdes og at der nedlægges plade i fortovet på grundlovsdag og laves fællesarrangement med Ryslinge Høj- og Efterskole.

 

Ad. Dagsordens pkt. 2.  Evaluering af Midtfyns Kulturfestival

Steffen fremlagde foreløbigt regnskab, som udviste et underskud på ca. 15.000 kr. I alt havde festivalen været besøgt af ca. 600 betalende. Samlede indtægter var på ca. 44.000 kr.

Der bliver brug for kommunens underskudsgaranti (på kr. 25.000). Selv om der bruges af underskudsgarantien kan man alligevel komme i betragtning efterfølgende. Steffen gør regnskabet færdigt og indsender til kommunen.

De to første år var festivalen støttet (af fonde, m.fl.) med hhv. 65- og 55.000 kr., hvorimod der ikke var opnået støtte i 2010. Konklusionen var således at festivalen var blevet mere ”selvkørende”

 

Peter omtalte selve festivalens forløb, som havde været stærkt påvirket af regn lørdag, mens søndagen forløb som alle drømte om med masser af gæster, godt vejr, gode oplevelser og god stemning.

Peter mente ikke at opbakningen til festivalen havde været helt så god fra arrangør-side, som tidligere og udtrykte håb om at alle ville arbejde mere positivt for festivalen fremover.

 

Lokalrådet diskuterede bl.a.,

  • effekt af annoncering og konkluderede at der skulle finde penge til mere fremover.
  • organisationen bag festivalen som ønskes styrket ved at udvide koordinationsgruppen.
  • betaling for stande (evt. kr. 200) for de der har salg
  • spisebilletter kun til optrædende børn fremover
  • udskydelse af åbningstidspunkt (og evt. forsætte en time længere)
  • bedre kontrol med armbånd

 

Der afholdes evalueringsmøde og opstart 2011-møde, ultimo august, for alle involverede.

Lokalrådet forsætter med at arrangere Midtfyns Kulturfestival. Peter repræsenterer Lokalrådet i koordinationsgruppen.

 

Ad. Dagsordens pkt. 3.  Håndtering af den økonomiske situation

Der forventes likviditetsproblemer når alle regninger fra festivalen er betalt og indtil kommunens underskudsgaranti udbetales. Noget af baggrunden herfor er også at man afventer udbetaling fra LAG.

Steffen aftaler løsning med Andelskassen.

 

Ad. Dagsordens pkt. 4.  Møde i Ryslinge Hallerne, d. 18. august

Gunnar orienterede om møde for alle brugere af Ryslinge hallerne, onsdag d. 18. august. Målet med mødet er at orientere om økonomien, hal-booking, m.m. samt få en diskussion af hvorledes hallerne styrkes. Hallernes bestyrelse arbejder på at få en fælles administration af hallerne.

 

Gunnar orienterede tillige om Aktivitetsbro-projektet. Financieringen er endnu ikke på plads. Pt. skal for-projektet til kr. 280.000 finansieres. Der søges om at uddrage dette af kommunens bevilling.

 

Lokalrådet var lidt uforstående overfor at hallerne skulle være lukkede i hele juli måned.

 

Ad. Dagsordens pkt. 5.  Eventuelt og næste møde

Næste møde aftaltes til torsdag d. 19. august, kl. 19.