2011 19. februar

Referat af Bestyrelsesmøde                                                                                          Ref.nr. 051

 

Dato:            Torsdag d. 17.02.2011, kl. 19.00

Sted:             Ryslinge Hallen

Deltagere:    Lokalrådet

Afbud:        

Mødeleder:  Gunnar

Referent:      Peter

 

Dagsorden:

1.  Gennemgang af regnskab, ved Steffen

2.  Årsmøde 17. marts

3.  Årets Rysling. Re-etablering af 2 fliser

4.   Lokalplan 2010-18, høring 25/1 til 22/3.  (Fabers område)

5.  Side i boldklubbens blad

6.  Borgermøde i Hallen, – og hvad nu?

7.  Tillæg til udviklingsplanen

8.  Kulturfestival

 

 

  • 1. Eventuelt og næste møde

 

Ad. Dagsordens pkt. 1. Gennemgang af regnskab, ved Steffen

Steffen omdelte og gennemgik regnskabet for 2010. Nævnte bl.a.

  • At Kulturfestivalsregnskabet var gået i nul
  • At der var ydet tilskud på kr. 10.000, fra kommunen
  • At der havde været udgifter vedr. stiprojekt på kr. 34.000. Vi har et tilgodehavende på kr. 33.300 fra Fødevareministeriet, til dækning af dette.
  • At kommunen har ydet tilskud til renovering af kro-grunden på kr. 15.000
  • At indbetalinger til julebelysning udgør kr. 11.850
  • At årets resultat blev på kr. 7.500
  • At formuen herefter er på godt 50.000 kr.

Steffen udarbejder endeligt regnskab, hvor de enkelte projekter også indgår, samt sørger for revisionen.

Ad. Dagsordens pkt. 2.  Årsmøde 17. marts

Gunnar forespurgte om der skulle foregå andet end aflæggelse af beretning og det i vedtægterne fastsatte.

Diskussion af hvad der skal være på den nyindkøbte grund ved ”genbrugsen” i Ringe, – hvorvidt grunden skal bruges til udvidelse af genbrugspladsen eller til ”genbrugsens” aktiviteter. Emnet tages ud af beretningen.

I beretningen lægges der vægt på vores opfattelse af hvorledes ”nær-demokratiet”, eller samarbejdet med kommunen fungerer.

På valg: Jens, Gunnar og Erling

Udviklingsplanen skal diskuteres. Jens Peter Jacobsen er inviteret til at kommer med oplæg

Steffen: Spørg ind til hvad vi skal beskæftige os med. Advarer mod at vi bliver for politiske.

Er der sikkerhed for at man ikke rammer nedgravede installationer, når postkasser og sti-skilte skal nedgraves. Hvordan kan vi finde oplysningerne? Kan evt. lægges på hjemmesiden.

Diskussion af lokalrådets opgaver, forudsætninger og berettigelse. Vi vil gerne være bindeled mellem foreningerne men vi ønsker en større opbakning, – også til årsmødet. Vi kunne ønske at hver forening bare sendte en repræsentant og hjalp med at give indspil.

Vi sætter samarbejde mellem foreninger på dagsordnen, med det mål at få det med i udviklingsplanen.

Vi sørger for at der er foldere for forsk. projekter med på mødet.

Ad. Dagsordens pkt. 3.  Årets Rysling. Re-etablering af 2 fliser.

Gunnar oplyste at der skulle renoveres på 3 fliser.

Årets Rysling afsløres på Årsmødet og flise nedlægges på Grundlovsdag, med efterfølgende arrangement på Høj- og Efterskolen.

Der er indkommet 3 indstillinger.

Ad. Dagsordens pkt. 4.  Lokalplan 2010-18, høring 25/1 til 22/3.  (Fabers område)

Gunnar fremviste lokalplanen, som alle kunne tilslutte sig. Lokalrådet giver et positivt høringssvar.

Der afholdes borgermøde om lokalplanen d. 2. marts, på Høj- og Efterskolen.

En enkelt borger havde indsigelse overfor planen om at anlægge en sti fra Hestehavevej over til hjørnet af Kirkestien og Høj- og Efterskolen.

Fynsland vil gerne støtte mødeaktivitet i lokalområderne. Denne lokalplan kunne være emne for et sådant møde.

Ad. Dagsordens pkt. 5.  Side i boldklubbens blad

Gunnar oplyste om muligheden, men vi afventer pris.

Ad. Dagsordens pkt. 6.  Borgermøde i Hallen, – og hvad nu?

Gunnar orienterede om borgermøder i Ryslinge, Gislev og Kværndrup. Flere deltagere i mødet i Ryslinge havde misforstået formålet, – at sikre grundlaget for hallerne, uanset om aktivitetsbroen realiseres.

Der arbejdes videre med følgende:

  • At gøre cafeterierne mere indbydende og udadvendte, – bl.a. med net-café, m.m. Der er mulighed for at søge EU midler hertil.
  • At etablere juniorklub. Umiddelbart stor opbakning fra skolerne
  • At etablere mountainbike-bane af overskudsjorden fra multibanen

 

Tilskudsmodellen ændres, hvilket medfører et nedsat tilskud på kr. 200.000 for Ryslinge hallerne. Tillige skal den løse gæld afvikles med kr. 25.000 i kvartalet, – kr. 100.000 pr. år.

Ryslinge Hallerne har en dyrere drift end øvrige haller i kommunen.

Ad. Dagsordens pkt. 7.  Tillæg til udviklingsplanen

Behandles under Årsmødet

Ad. Dagsordens pkt. 8.  Kulturfestival 2011

Peter orienterede om festivalen, og nævnte bl.a.,

  • At koordinationsgruppen og 7 kunstnere havde gjort reklame for festivalen i forbindelse med ”Nytårskur” i Midtfyns Fritidscenter, d. 29. januar
  • At planlægningsgruppen havde holdt møde d. 5. januar og at næste møde er 23. marts
  • At der er indhentet underskudsgaranti fra kommunen
  • At der er sendt invitation og inspirationsfoldere til næsten alle potentielle deltagere
  • At endeligt budget og aftale med Høj- og Efterskolen foreligger snarest
  • At festivalen åbnes med opera-arrangement, ved Den Fynske Opera, fredag aften.

Ad. Dagsordens pkt. 7.  Eventuelt og næste møde

Gunnar meddelte at Fynsland holder årsmøde 5. marts, i Ferritslev fritidshus

Peter meddelte at han havde givet indlæg for en gruppe lokalrådsfolk fra Lolland, i forbindelse med deres besøg på Høj – og Efterskolen i november

Sten skriver til foreninger og efterlyser hjælpere til opstilling af flag v. konfirmationer

Næste møde aftales i forbindelse med Årsmødet.

 

Mødet slut kl. 21.45