Vedtægter

§ 1: Lokalrådets status.

  • Ryslinge Lokalråd er en repræsentativ gruppe af fastboende borgere i Ryslinge sogn.
    Endvidere kan foreninger, hvis væsentligste aktivitet udøves i Ryslinge sogn, være repræsenteret i lokalrådet af et bestyrelsesmedlem, selv om denne har bopæl uden for Ryslinge sogn.
    Lokalrådet skal i sammensætning og funktion være uafhængig af partipolitiske hensyn.   Derfor kan siddende medlemmer af kommunalbestyrelsen (for året 2006 sammenlægningsudvalget) i Fåborg–Midtfyn Kommune ikke være medlemmer af lokalrådet.
    Lokalrådets hjemsted er den til enhver tid siddende formands private adresse.

§ 2: Lokalrådets formål.

  • Lokalrådets formål er at varetage lokalsamfundets interesser, at fremme dets udvikling og at søge at få medindflydelse i anliggender, som vedrører lokalsamfundet.

  • Lokalrådet skal være et koordinerende, formidlende og igangsættende led i lokalsamfundet, og det er rådets opgave at være opmærksom på, hvilke planer, initiativer og behov, der opstår i lokalsamfundet.

  • Lokalrådet skal fungere som kontaktled til andre lokalråd, til Fåborg-Midtfyn Kommune samt til alle øvrige relevante myndigheder, organisationer m.v..

§ 3: Stemmeret og valgbarhed.

  • Stemmeberettiget og valgbar til lokalrådet er enhver borger bosiddende i Ryslinge sogn, som har stemmeret ved kommunalvalg. 

  • Valgbar til lokalrådet er endvidere de under §1, 2. pkt. anførte foreningsrepræsentanter.

  • Stemmeberettiget er endvidere medlemmer der er indvalgt i lokalrådet som foreningsrepræsentanter efter §1, 2. pkt.

§ 4: Sammensætning og valgmåde.

Lokalrådet består af 7 medlemmer, som vælges for 2 år ad gangen. 4 medlemmer er på valg i lige år, og 3 medlemmer er på valg i ulige år.

  • Hvis et medlem af lokalrådet fraflytter Ryslinge sogn, ophører medlemskabet umiddelbart ved fraflytningen, og suppleanten indtræder, i den rækkefølge de er valgt.   Jævnfør dog §.1, 2.pkt.

  • Såfremt et medlem af lokalrådet vælges til og/eller indtræder i kommunalbestyrelsen udtræder den pågældende umiddelbart af lokalrådet og suppleanten indtræder, i den rækkefølge de er valgt.

§ 5: Lokalrådets konstituering og virksomhed.

  • Lokalrådet konstituerer sig senest 14 dage efter den ordinære generalforsamling med formand, næstformand, sekretær og kasserer.

  • Hvis der ikke kan findes en kasserer i lokalrådets midte, kan man udpege en kasserer/regnskabsfører, som ikke er medlem af lokalrådet. I dette tilfælde skal alle fakturaer underskrives af formand og 1. lokalrådsmedlem inden betaling.
  • Lokalrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Beslutninger træffes ved almindelig flertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.

  • Møder i lokalrådet afholdes efter behov, dog mindst én gang hvert kvartal. Møder indkaldes af formanden med 7 dages varsel og med angivelse af dagsorden. Møder kan i presserende tilfælde indkaldes med kortere varsel. Møder skal indkaldes, hvis 3 af rådets medlemmer udtrykker ønske om det og angiver en dagsorden.

  • Sekretæren fører lokalrådets beslutningsprotokol.

§ 6: Om udvalg.

  • Lokalrådet kan nedsætte stående udvalg eller ad-hoc-udvalg efter behov. Personer uden for lokalrådet kan, efter dettes beslutning, deltage som medlemmer af sådanne udvalg. Et udvalg skal altid have mindst et medlem, som er medlem af lokalrådet. Et udvalg arbejder under ansvar over for lokalrådet.

§ 7: Om generalforsamlingen.

  • Den ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af marts måned. Indkaldelses til generalforsamling sker med 2 ugers varsel ved annoncering i lokalpressen. Samtidig med indkaldelse til mødet angives mødets dagsorden.

  • Den ordinære generalforsamling skal have mindst flg. dagsorden:

  • Valg af dirigent.

  • Valg af mindst 2 stemmetællere.

  • Formandens beretning.

  • Forelæggelse af revideret regnskab.

  • Aktuelle emner og planlagte aktiviteter.

  • Behandling af indkomne forslag.

  • Valg af rådsmedlemmer i henhold til vedtægterne.

  • Valg af 2 suppleanter i prioriteret rækkefølge – for 1 år.

  • Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant, alle for 1 år.

  • Eventuelt.

  • Enhver borger (jf. § 3) kan fremsætte forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen. Forslag afgives skriftligt og med forslagsstillerens underskrift til formanden senest 1 uge inden generalforsamlingens afholdelse.

  • Generalforsamlingens beslutninger, herunder valg efter §7, stk.7, 8 og 9, træffes ved almindelig stemmeflerhed. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

  • Generalforsamlingen ledes af dirigenten, der afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes behandling, herunder procedure for valg efter §7, stk. 7, 8 og 9 og stemmeafgivning i henhold til vedtægterne. 

  • Sekretæren fører generalforsamlingens forhandlingsprotokol, som underskrives af formanden og dirigenten.

  • Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter lokalrådets beslutning. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, hvis mindst 25 personer af de stemmeberettigede med deres underskrift og med samtidig angivelse af dagsorden over for formanden udtrykker ønske om det. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes til afholdelse senest 4 uger efter, at formanden har modtaget ønske herom. Reglerne for ordinær generalforsamling finder tilsvarende anvendelse ved en ekstraordinær generalforsamling

§ 8: Om vedtægtsændringer.

  • Ændring af vedtægterne kan ske på den ordinære generalforsamling, hvis det besluttes med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

  • Såfremt der på den ordinære generalforsamling opnås flertal for en vedtægtsændring, men dette flertal ikke udgør mindst 2/3 af de afgivne stemmer, kan ændringen, på en ekstraordinært indkaldt generalforsamling inden 2 måneder efter det ordinære møde, vedtages ved almindelig stemmeflertal.

§ 9: Økonomi og regnskab.

  • Lokalrådets virksomhed finansieres ved tilskud, ved frivillige bidrag og ved eventuelle aktiviteter. Lokalrådets regnskab følger kalenderåret.

  • Kassereren udarbejder regnskabet, der efter godkendelse af lokalrådet og foretaget revision forelægges på den ordinære generalforsamling. Det reviderede regnskab skal senest 1 uge før den ordinære generalforsamling foreligge til evt. gennemsyn.

§ 10: Opløsning af lokalrådet.

  • Opløsning af lokalrådet kan kun ske, hvis det besluttes på to efter hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf det første er en ordinær generalforsamling. Disse møder indkaldes på sædvanlig vis og skal afholdes med højst 2 måneders mellemrum.   Opløsningen skal besluttes på hvert af de to møder med mindst 2/3 af de afgivne stemmer.

  • Ved beslutning om opløsning skal lokalrådet samtidig træffe beslutning om lokalrådets virksomhed og anvendelse af lokalrådets eventuelle formue. Dog skal eventuel formue anvendes til almennyttige formål, der kommer lokalsamfundets borgere til gode.

§ 11: Tegning og hæftelse.

Lokalrådet tegnes økonomisk af formanden og kassereren. Lokalrådet hæfter for sine forpligtelser kun med de lokalrådet til enhver tid hørende formue. Der påhviler ikke lokalrådets medlemmer eller borgerne nogen personlig hæftelse for lokalrådets forpligtelser.

Således vedtaget:

Ryslinge, den 19. marts 2015

Gunnar Landtved, Karl Top  Steffen Høgild, Hanne Nissen
Marie Holtvig, Erling Hyldig, Flemming Skibsted

Opdateret på årsmødet den 22. februar 2024 med tilføjelsen i §5 punkt 2.