Dato: Mandag d. 8.02.2010, kl. 19.00
Sted:
Deltagere: Lokalrådet, Trine Hedegård Jensen FMK
Afbud:
Mødeleder: Sten
Referent: Steffen
Dagsorden: 1. Byforskønnelse/byfornyelse
- Kommuneplanen
- Blomstrende Landsby
- Henvendelse fra dagplejerne i Ryslinge og sponsorat af maleæg
- Eventuelt
- Næste møde
Ad. Dagsordenens pkt. 1,
Tatol:
Ejendommen kan opdeles i en erhvervsdel i stueetagen og fortsat beboelse for Lone Marker på 1.sal
Lone vil kun sælge Tatol, hvis hun kan købe ejendommen tilbage efter istandsættelsen.
Trine foreslog følgende muligheder:
Kommunen kan købe og istandsætte og udleje til udstilling m.v.
Lokalrådet køber billigt.
Hvis ejendommen laves til udlejningsejendom kan kommunen finansiere renoveringen med 100 %.
Lokalrådet afslog køb og sandsynligheden for udlejning blev ikke anset for realistisk. Forslagene blev derfor forkastet.
Ulla Christensen har tidligere vist interesse for at købe ejendommen og efter renovering sælge den tilbage til Lone.
Det blev derfor besluttet at rette henvendelse til Ulla og hvis hun ikke var interesseret til en håndværker (Mose-Hansen)
Mental byfornyelse
Der er bevilget 15.000 kr. fra FMK til forskønnelse af krogrunden. Det er meningen at grunden skal bebygges, men indtil dette sker, må grunden udnyttes til forskønnende formål efter aftale med ejeren. De 15.000 kr. skal bruges inden 30-4-2010. Dyrehold som tidligere har været foreslået er opgivet.
Det blev vedtaget at grunden fræses og tilsås med græs. Ud mod vejen etableres et bed og opstilles skulpturer af pileflet. Grunden vedligeholdes ved grov slåning. Der plantes nogle frugttræer bagerst på grunden til offentlig benyttelse.
Ansøgning til Den Faberske Fond:
Det er planlagt at sende en ansøgning til fonden vedr. byfornyelsesprojektet ved Højskolen.
Trine har lavet et oplæg som skal vurderes.
Det blev vedtaget udsætte indsendelsen af ansøgningen indtil krogrunden er beplantet for at vise fonden at Lokal rådet også yder en indsats.
Spejderhuset, Ryslinges 1. bibliotek, blev dømt til nedrivning, hvilket kunne forbedre mulighederne for tatolbygningen.
Ad. Dagsordenens pkt. 2.
Kommuneplanen er vedtaget til udførelse. Lokalrådets indstilling er taget til efterretning uden ændringer i kommuneplanen.
Lokalrådet fastholder sin oprindelige indsigelse mod et rekreativt område ved Fabers Fabrikker.
Ad. Dagsorden pkt. 3.
Der var ikke stemning for at deltage i projektet Blomstrende Landsby på nuværende tidspunkt.
Ad. Dagsorden pkt. 4.
Lokalrådet ønsker ikke at støtte projektet vedrørende maleæg.
Ad. Dagsorden pkt. 5.Eventuelt
FMK har udbudt at 2 landsbyer kan deltage i et arrangement. ” Åben Kommune 2010 ” den 18. april. Lokalrådet finder at det er en god ide og siger ja. Det undersøges om foreninger og skoler er interesserede i at deltage.
Det konkrete indhold skal planlægges. Der sendes E-mail til foreninger og skoler.
Fyns Amtsavis og Fyns Stiftstidende sammenlægges 1. marts med fælles Midtfynskontor, og vi kan henvende os til journalist Ebba Madsen.
Dagsorden pkt. 6. Næste møde
Næste møde er årsmødet som afholdes torsdag d. 11. marts 2010 kl. 19.00 i Ryslinge Hallen. Lokalrådet mødes kl. 18.30.